Nyt fra Oluf.
På værftet i Kolding er man i gang med at lægge sidste hånd på første prototype af den nye Luffe 37 med stålramme i bunden og cockpit og dæk støbt i et stykke i en ny form. Den gamle form var simpelthen slidt op.
Med den nye form spares timer i byggeprocessen fordi dæk og cockpit støbes i ét stykke og man undgår det kendte problem med utætheder i samlingen mellem cockpit og kahyt
Oluf vil til efteråret starte på at bygge en serie på ca. 10 både. Dermed kan prisen holdes nede. Kunderne har vist stor interesse, men man kan stadig nå at sikre sig en af disse. Billederne på for- og bagside af dette blad er taget på værftet under bygningen af den første båd.
Ændringer på den ny model er, udover den nye dæksform, som ændrer cockpit og nedgangsparti til kahytten, blandt andet et ændret layout i pantryet, fast garage til skydekappen, hvorpå der kan monteres en konsol til instrumenter, skylight (til centerløft) i kahytten og dybere afløb ved de agterste luger, så man ikke får agterrummet fyldt med vand ved sejlads i hårdt vejr. Men vægten og mål i øvrigt er uændrede, så de nye både uden problemer kan opfylde klassereglerne.
Derudover er Oluf i gang med at levere de 8 Luffe 48, som er solgt. I øjeblikket er nr. 3 ved at være færdig. Imponerende af en båd, hvor prisen starter på den anden side af 2 millioner kr. Oluf regner med at nå at bygge ?? Luffe 48 i år. Luffe 40 og 43 produceres sideløbende i et stabilt antal.
Oluf leverer også udstyr til de ældre Luffe 37’ere, så de kan blive
up-to date til både kapsejlads og tursejlads. På billederne ses f. eks.
siddebrædder, monteringskit til ankerbrønden til montering af rulleforstag
under dæk og cockpittelt. Garagen til skydekappen og konsollen til instrumenter
kan også monteres på ældre både, men det kræver en ny skydekappe og en
lille ændring af sprayhood’en. Ring til Oluf eller kør forbi værftet, hvis
du mangler noget af dette eller andre Luffe 37 dele. og hør nærmere om
levering og priser.
Billeder af bygningen af den nye luffe 37 taget af Søren D70/Misty:
(Flere følger,så check ind igen den kommende tid.)









