32 Thurø 33

Står man ved det lille havnebassin i Roskilde, der har tilknytning til vikingeskibsmuseet, vil ens øje fange mange forskellige former for konstruktioner af vikingeskibe fra perioden. Fra den brede Knarr, som kan fragte store mængder gods til den slanke Drage, som kun er skabt med et formål: At være velsejlende. Står man som Luffe 37 sejler ved dette smukke sted, hænger øjet på magisk vis fast på dette slanke vikingeskib.

Når jeg går ned til vores Luffe, skal man passere Walsted. Her kan man vælge den hurtige lige vej bag om værftet eller man kan slå et slag ud om den lille tilhørende kajplads for at se om der skulle ligge en klassisk skønhed, som for eksempel en restaureret 6 meter. Det gør der som regel. Når man står og beundrer sådan en kompromisløs sejlbåd, ser man den er skabt til at sejle – for sejl. I sådant et øjeblik, får man kontakt til den glæde som gør, at ens 37’er bare er så svær at slippe. Denne glæde ved en velsejlende båd, er også noget af det stof som binder klassen sammen. Uanset om jeg taler med en luffesejler som bruger båden til dagsejlads, tursejlads eller kapsejlads, ser jeg denne sammenhæng. Når sejlere henvender sig til mig fordi de måske ønsker at købe en Luffe 37, ser jeg det samme.

Ovennævnte forhold udgør sammen med den hjælpsomhed og åbenhed vi har i klassen, et stærkt fundament for kulturen i Luffe 37 klassen. Det er vort fællesskab. Til DM kommer Luffe 37 sejlere ud over kapsejladsen i høj grad også for dette fællesskab.

En af de dage i den tidlige sommer, hvor jeg slog et slag ud for at tjekke hvad der lå af klassiske skønheder ved Walsted, rendte jeg ind i et hav af mennesker Der sad vel godt 100 personer ved borde og snakken var intens og livlig. Min første tanke var, at det var en stor sammentømret familie som var til fest. Måske et bryllup. Idet jeg tjekker hvad der ligger af både ved broerne, går det op for mig, at der er Thurø 33 træf. Der er bygget 32 Thurø 33 hos Walsted. Jeg skal jo ikke kunne sige, hvad der binder Thurø 33 sejlere sammen, men mon ikke en del af det har noget at gøre med den sublime kvalitet, som Walsted altid har stået for. Her havde de altså samlet 13 Thurø 33, hvor de hyggede sig og sejlede kapsejlads.

Imens jeg går videre hen imod vores Luffe 37 og glæder mig over, at den også er bygget i meget høj kvalitet, arbejder min hjerne også med lidt forholdsregning. 40 procent af alle Thurø 33 er samlet til et arrangement, hvor man laver præcist det samme som vi laver til et Luffe 37 DM. Hygger sig og sejler kapsejlads. Nu turde jeg ikke regne ud, hvad 40 procent af små 210 Luffe 37 er, men jeg kunne ikke lade været med at spørge mig selv, om vi gør vores arbejde godt nok. Er vi gode nok til at fortælle om det store udbytte man som Luffe 37 sejler får ved at være sammen med ligesindede over et par dage?

Jeg har spurgt bestyrelsen om det samme. Når vi vurderer lidt på tingene, mener vi ikke det er urealistisk af samle 30 både til DM. En enig bestyrelse, har derfor besluttet at gøre en indsats for at nå dette mål og således er PLAN30 opstået. Men vi kan ikke gøre det alene. Bestyrelsen kan skabe rammerne og blive bedre til at kommunikere. Jeg håber, at enhver Luffe 37 sejler i den nærmeste tid vil gøre sig sine overvejelser om DM i Bogense i august 2007 - herunder at se dette arrangement i et andet lys, end blot en kapsejlads.

Roskilde var engang Danmarks centrum. Jeg håber at Bogense i 2007 bliver centrum for et fremgangsrigt Luffe 37 år.

Bestyrelsen har besluttet at gøre en ekstra indsats for at få nogle flere med til DM. 30 både kan umiddelbart lyde som et højt mål og er det nok også. Men på den anden side ved vi fra vores rundspørge sidste år, at mange både var på nippet til at melde sig til. Altså er det ikke helt urealistisk og vi vover således det ene øje. Modsat håber vi jo så også, at mange Luffe 37 sejlere vil prioritere arrangementet. Vi vil også arbejde på, at få mere af bredden i klassen med.

I 2007 vil der, så vidt vi kan se, være to sejlere som har mulighed for at være den som har vundet DM flest gange. Begge de både, som har denne mulighed er begge aktive kapsejlere. Det kunne være morsomt og spændende, at se begge både til DM som en ekstra dyst i dysten.

Et par gange om året har jeg lettet dørken og kigget på kølboltene. Når savsporene hen over toppen af bolte og møtrikker stod, hvor de plejede, kunne jeg se, at møtrikkerne ikke havde løsnet sig. Så måtte kølen jo stadig være godt spændt fast, tænkte jeg, men sådan er det bare ikke.

Det er normalt at stålboltene over flere år sætter sig en lille smule i kølens bly, og derfor skal efterspændes. Noget tyder på, at vores køl ikke har været efterspændt siden båden blev bygget for 23 år siden. Vi kunne derfor spænde ca. 3 mm på de fleste af boltene.

At boltene sætter sig nogle få mm i blyet er helt normalt og ufarligt. Hvis der kunne spændes meget mere, ville det naturligvis være et alvorligt problem med en køl, der er kunne falde af. Det har vi hørt om på andre bådtyper, men aldrig på en Luffe.

Vi opdagede problemet ved, at den glasfiber, der er lagt ned langs kølens sider revnede, fordi kølen bevægede sig til siden under krængning. Hvis du også ser revner i glasfiberen på siden af din køl er det derfor en god idé at efterspænde boltene.

Hvor stort moment skal de spændes med? Iflg. Oluf skal de spændes alt hvad to mand kan klare med en meget lang nøgle. Det nemmeste er at spænde de læ bolte mens båden krænger.

I tilknytning til Per Asmussens tip om efterspænding af kølbolte kan jeg tilføje, at jeg sidste forår tilfældigvis opdagede, at et par af boltene, som samler skrog og dæk med rælingsskinnen, kunne efterspændes. Så jeg gik i gang med at efterspænde hele vejen rundt, og alle boltene kunne faktisk alle spændes mellem ½ og 1 omgang.

Forberedelserne til sæsonen var grundige. Sammen med vores ældste søn Jeppe, havde jeg fået samlet en god besætning til onsdagssejladserne hjemme i Kolding. Herudover var det planen at sejle Fyn Cup fra Bogense og at forsvare vort DM i Kerteminde, samt at deltage i andre mindre lokale sejladser.

Ferieturen, der i 2005 gik tværs gennem Sverige ad Götakanalen, var i år planlagt til de hjemlige farvande, idet vi havde en lang række runde fødselsdage i den nærmeste familie og vennekreds, netop i juni og juli.

Starten var god nok. I den første onsdagssejlads vandt vi vores løb, og overalt blev vi kun slået af en Match 28 med 74 sek. og af Oluf i Luffe 4004 med 51 sek. men foran en Luffe 43 i præmietid. I den anden onsdagssejlads vandt vi igen vort løb og blev denne gang nr. 2. overalt – kun slået af Match 28èren med 18 sek. i præmietid.

Vi fik en udmærket start, men ind gennem Tragten og gennem Snævringen valgte vi de forkerte spor, så da vi passerede første kontrolpost ved Fænø lå vi på en 5 plads.

Umiddelbart herefter skulle spileren sættes for første gang under sejladsen. Et eller andet gik galt – faldet gik til tops men desværre uden spiler. Vi måtte have genoaen ned, så vi kunne bruge genoafaldet til at få en mand op i masten efter spilerfaldet - det kostede.

Men herefter fik vi god gang i Kirstine ned gennem resten af Lillebælt og ind til Svendborg, hvor vi nu var på en 2. plads 8 min. efter Sutten.

Vi kom fornuftigt gennem Svendborgsund og ud til Thurø rev kosten. Strømmen var sydgående, så vi ville i strømlæ ind under Fyn.

Jeg er selv navigatør på Kirstine. I dagene op til sejladsen havde jeg ikke været helt på toppen, og jeg var nok på dette tidspunkt af sejladsen blevet for træt. I hvert fald tog jeg fejl og lagde kursen til Smørstakke Løb ud for Lohals, i stedet for til Kobberdyb. Det betød at vi kom for tidligt ud i modstrøm. Det kostede, og ved kontrolposten ved Sprogø havde vi tabt yderligere 24 min. til Sutten, således at vi nu var 32 minutter efter.

Der var stadig modstrøm, så vi besluttede at gå ind mellem Fyn og Romsø. Jeg lagde igen kursen – og igen fejlede jeg. Jeg overså den røde bøje på Romsø W-rev. Det kostede igen – vi blev nødt til at slå et slag ind mod Fynssiden for at komme fri af revet. Her kunne vi sidde som tilskuere til at DEN 41 Nausikaa passerede os inde under land og få et forspring til os på 7 min. ved Lille Grund.

Herefter var der rent kryds til Æbelø. Det er Kirstines og vores stærke side. Vel ca. halvvejs til Æbelø gik vi igen forbi Nausikaa. Men Sutten så vi ikke noget til. De kom i mål 29 min. før os. Det blev dog til en 2`plads trods vore besværligheder og min dårlige navigation.

Jeg var selv meget overrasket over mine navigationsfejl. Jeg plejer at være ret sikker omkring dette.

Tirsdag nat vågnede jeg og var delvis lam i venstre arm og ben. Jeg blev akut indlagt på Odense Universitetshospital og de følgende dage opereret to gange for en væskeansamling i hjernen.

Heldigvis kom jeg godt gennem operationerne og fik fuld førlighed igen, og midt i juli måned følte jeg mig så frisk, at jeg mente at vi kunne sejle lidt feriesejlads i det Sydfynske. Og på det tidspunkt var jeg også optimistisk med hensyn til Kirstines deltagelse i DM – med eller uden mig selv.

Annie og jeg startede ferieturen med at sejle til Assens. Det var en dejlig tur og alt gik som planlagt. Fra Assens ville vi sejle til Fåborg. Lidt efter at vi havde passeret Thorø blev der havblik. Vi besluttede at fortsætte lidt for motor. Det varede ca. 15 min., så lød alarmen for varm motor. Jeg checkede for kølervæske og for at den pumpede søvand gennem systemet. Alt virkede.

Vi besluttede at vende om og sejle hjem til Kolding. At sejle ind i fremmede havne i ferietiden med en defekt motor – det havde vi ikke lyst til.

Vi havde haft problemer med motoren helt fra ny af. Også på vores tur gennem Götakanalen sidste år havde vi problemer. Jeg havde løbende snakket med Oluf om det, og han havde adviseret Volvo om, at der var problemer med motoren. Straks efter hjemkomsten kontaktede vi Oluf, der straks gik i gang, men det var jo midt i ferietiden – så at få noget gjort ved det her og nu var en umulighed. Vi var dog også mere indstillet på at få en varig løsning frem for en hurtig løsning.

Vi var bange for, at vi nu skulle gennem et længere tovtrækkeri omkring motoren. Jeg var overbevist om, at motoren havde lidt alvorlig skade under de overophedninger den havde været udsat for sidste år. Derfor var vores krav – en ny motor.

Men vi slap for tovtrækkeriet. Efter at jeg havde haft en snak med Oluf om problemerne tog han over. Oluf tog Kirstine på land, og skiftede motoren ud med en ny.

Vi kan ikke rose Oluf nok for hans håndtering af denne sag. Det har været forbilledligt – den service han har ydet os omkring Kirstine lige siden vi søsatte hende i 2004. Altid har han og hans folk været imødekommende og hjælpsomme.

Men sommeren gik – desværre var det ikke muligt at nå til DM i Kerteminde, så vi måtte pænt aflevere Pokalen og Guldluffen i Kerteminde, hvor Morten i Sutten jo som bekendt hentede den.

Men tag ikke fejl – vi har planer om at hente begge dele igen i 2007 i Bogense – og vi har også stadig en sejr tilgode i Fyn Cup.

Den 25. november var jeg til et velbesøgt åbent hus på Luffe Yacht og havde en god snak med Oluf.

Der er travlhed med bygning af især den nye Luffe 40. Faktisk så travlt, at bygning af en ny Luffe 45 er blevet udsat. Men i efteråret 2007 skal der bygges mindst 1 ny Luffe 37 og Oluf vil gerne op på en serie på 4-6 både. Så der er altså muligheder, hvis du drømmer om en splinterny Luffe 37.

Følgende både var repræsenteret: D 5, D 16, D 41, D 51, D 53, D 58, D 70, D 76, D 81, D 105, D 136, D 177, D 192, D 194, D 202, D 204, D 207.

Ad 1: Palle Christensen fra D 136 valgt. Palle konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

Set samlet har året været et godt Luffe 37 år. Vi har fået skabt nye aktiviteter, vi formår stadig at samle stof nok til to udsendelser af Luffenyt og ikke mindst er der en stor efterspørgsel efter Luffe 37. Endelig bliver vores hjemmeside stadig udviklet i en bedre og bedre retning.

En beretning er jo et tilbageblik og ud over at glæde sig over de positive ting, er jo også vigtigt, at bruge årets erfaringer som udgangspunkt til at gøre tingene bedre næste år

Her er der 3 forhold, som jeg mener vi skal tage fat i. På Fyn Cup deltog vi med 15 både hvilket i selv er flot, eftersom vi var det største - og eneste - felt med egen start. Men i forhold til de omkring 20 vi plejer at være, kan vi ikke være tilfredse med 15 deltagere. Fyn Cup og DM er jo vores prioriteter. Ligeledes var vi blot 15 til sidste års DM – hvilket dog til dels skyldes vejret, som forhindrede transporten for nogle.

Luffe Yacht har travlt med at bygge Luffe 40 og det betyder, at der ikke har været plads til at bygge de Luffe 37 som der reelt har været efterspurgt. Luffe værftet er således fuldt booket og det er jo herligt at selve brandet Luffe er så efterspurgt. Det kommer også Luffe 37 sejlere til gode. Men at der ikke bliver bygget de Luffe 37’ere som der reelt bliver efterspurgt, kan vi jo som Luffe 37 klub ikke været helt tilfredse med. Det er jo Luffe 37 klubbens formål af fremme netop Luffe 37. Til gengæld kan vi så glæde os over, at Luffe 37 er en eftertragtet båd - såvel ny som brugt.

Som den tredje ting, deltager Oluf Jørgensen som regel altid i DM i en lånt båd. Dette var på en eller anden måde glippet i år, hvilket både har ærgret Luffeklubben og Oluf.

Bestyrelsen har i foråret 2005 foretaget en rundringing blandt medlemmerne. Formålet var dels at tage pulsen på medlemmerne samt få overblik over deltagerantallet til DM. Tilbagemeldingen herfra har været:

· DM - folk bakker op om at dette arrangement er vigtigt for klassen. Dette gælder også sejere som slet ikke sejler tursejlads.

Rundringningen har bekræftet bestyrelsen i at vi fokuserer på de ting som medlemmerne efterspørger.

I år har vi som noget nyt prøvet at arrangere træf for Luffe 37 sejlere forskellige steder i landet. Selv om dette har været ønsket af mange, har der været en dårlig tilslutning. Vi tror, at dette skyldes, at det er noget nyt og at ikke alle har været klar over det, eller har haft mulighed for at få tidspunktet placeret ind i kalenderen. Så vi fortsætter ufortrødent næste år.

Leif Schøllhammer stopper i bestyrelsen efter mange års virke for Luffeklubben. Tusind tak til Leif for de mange timer han har lagt i Luffe 37 klubben.

Ad 3: Kassereren fremlagde regnskabet, som blev godkendt. Regnskabet blev trykt i Luffenyt efteråret. 2005

Ad 7.: Tommy Rasmussen blev genvalgt. Som afløser for Leif Schøllhammer blev valgt Bo Jensen fra D 16.

Ad 8: Ejnar Larsen og Benny Thomsen blev genvalgt som hhv. revisor og revisorsuppleant.

Ad. 9: Per Asmussen laver undersøgelser vedr. asymmetrisk spiler. Der var nogen diskussion om bådenes vægt, men Søren Christiansens beregninger viser, at der ikke er nogen væsentlig gevinst ved at øge kravet til bådenes minimumsvægt..

Ad. 10. Benny Thomsen redegjorde for årsagen til, at han ikke forsvarede sit mesterskab i år. Han kommer tilbage igen næste år.

Det blev diskuteret, om der skal indføres grænser for maksimal middelvind til DM. Bestyrelsen arbejder videre med forslaget.

Sammen med efterårsnummeret af Luffenyt udsendes normalt indbetalingskort til fornyelse af dit medlemskab, og i år er ingen undtagelse. Danske medlemmer vil sammen med dette Luffenyt finde et indbetalingskort, som bedes benyttet senest 26. januar 2006.

Udenlandske medlemmer modtager en vejledning, da vores FI-kort ikke kan indbetales fra udlandet

Ausländische Mitglieder bekommen mit diesem Blatt eine Anleitung die Banküberführung

Når en Luffe krænger, kommer der traditionelt en smule vand i cockpittet op fra selvlænsen i læ side. Hvis det er et problem, kan det nemt undgås ved at sætte en "bailer" under bunden. Ikke en bailer, som vi kender dem fra jollerne, men en lille stål-bue af den type, der ofte anvendes ved drænhullet fra en ankerbrønd, se foto.

Når båden sejler fremad (som den jo tit gør, når den krænger.......) skaber "baileren" et undertryk ved selvlænsens udløb, der holder vandet fra at løbe op i cockpittet.

Stål-buen limes med epoxy på en bund, der forinden er slebet ren for bundmaling.

En alternativ løsning er at flytte samlingen mellem slangerne fra de to udløb højere op under cockpittet. Det giver en vandlås, der forhindrer vandet i at komme op under krængning. Dette alternativ har desværre et problem: vandlåsen virker nemlig også den modsatte vej, så vand der kommer ind i cockpittet også får sværere ved at komme ud når båden krænger.

RESULTATLISTE MED FRATRÆK. LAV-POINT SYSTEM.
PLC	SEJLNR.	NAVN	KLUB	1	2	3	4	5	6	7	8	9	POINT
1	DEN 177	Morten Galskov	K. D. Y.	1	2	8	6	1	1	1	5	3	20,0
2	DEN 76	Peter Martinussen	K. S.	3	6	1	9	3	3	4	3	2	25,0
3	DEN 5	Per Asmussen	Århus	4	1	2	2	2	4	5	7	7	27,0
4	DEN 164	Gert Enevoldsen	V. S. B.	5	5	5	11	4	5	3	1	4	32,0
5	DEN 194	Ejnar Callesen	Aabenraa	2	4	6	10	5	7	2	6	1	33,0
6	DEN 192	Søren Christensen	Struer	8	7	3	5	6	8	11	2	6	45,0
7	SWE 33	Bengt Olsson	H. S. S.	9	13	4	1	8	10	7	8	8	55,0
8	DEN 53	Tommy Rasmussen	Lynæs	10	8	10	12	7	2	9	10	5	61,0
9	DEN 41	Gitte Larsen	S. A. S.	6	3	13	7	11	11	10	4	10	62,0
10	DEN 136	Palle F Christensen	Roskilde	7	10	7	4	10	13	6	9	9	62,0
11	DEN 81	Søren Schøllhammer	Kolding	16	9	15	3	9	6	16	14	13	85,0
12	DEN 105	Klaus Johansen	Skælskør	11	12	11	8	14	14	12	13	15	95,0
13	DEN 108	Jan Ankerstjerne	Å. S.	12	14	12	DSQ	BFD	15	8	11	12	103,0
14	DEN 16	Bo Jensen	Lynæs	14	15	16	16	12	9	14	18	11	107,0
15	DEN 70	Henrik Wagner	Skælskør	13	11	14	13	BFD	18	13	15	18	115,0
16	DEN 204	Torben Mikkelsen	Thurø S.	17	17	9	17	13	16	17	12	17	118,0
17	SWE 36	Lars Jörnvi	Lommabuk	15	16	18	15	BFD	12	15	16	16	123,0
18	DEN 58	Otto G Jensen	Struer	18	OCS	17	14	15	17	18	17	14	130,0