Tak for valget som ny formand i klubben. Den afgående formand, Morten Galskov har afleveret en klub med masser af aktivitet, en klub, der modsat mange andre klasseorganisationer har fremgang i medlemstallet, samt en interesse for bådtypen. Det har gjort vore både eftertragtede på brugtbådsmarkedet med stabile priser til følge. Tak til Morten.

Jeg har selv sejlet Luffe i 10 år, som gast frem til 1998, hvor foden kom på eget dæk – Utopia’s. Mit og min families forhold til Luffen er præget af lige dele tur- og kapsejlads.

Dette "Ind under julen 2001 Luffenyt" indeholder spændende læsning fra sæsonen 2001. En turberetning, der beviser, at Luffen er andet end en tidsaktuel kapsejladsbåd, samt naturligvis en masse sider om årets kapsejladser.

Det er mit indtryk, at klassen lever i bedste velgående. Flere nye bådejere har meldt sig på banerne i året der er gået – velkommen til dem. Vort nye sejlbarometer "Formula 37" viser, at der fortsat er mange 37’ere rundt omkring til sejladserne.

I dette blad indkalder vi til ekstraordinær generalforsamling hos formanden med henblik på "lovliggørelse" af de få Luffer, der sejler med den lettere John mast og ikke den sædvanlige mast fra Nordic Mast.

De sejladser, Luffeklubben anbefaler i 2002, fremgår af Formula 37 listen.

Det er med glæde, at vi kan offentliggøre næste års arrangør af Luffe DM, nemlig Horsens Sejlklub, der også stod for mesterskabet i 1988.

Der vil i år som noget nyt være mulighed for tilmelding på internettet via klubbens hjemmeside. (www.luffe37.dk).

Endelig en stor tak til vore velvillige sponsorer der har bidraget med præmier i 2001. (Nordic Mast, Carlsen Sails, Luffe Yachts, Hempel m.fl.)

Tak for en god sæson – og på gensyn i 2002.

Mikael Astrup

formand

Forgastens hedeste juleønske er en kulfiberstage, vægt ca. 3 kg.

Vi har efter megen snak frem og tilbage med Oluf’s rigger, Hansen og Hamacher, fået en gunstig pris, hvis vi kan afgive en samlet ordre på minimum 5 stk.

Kulfiberstage Ø 55 mm med kompositnæb og trigger, dvs. at næbbet lukker når gaj’en rammer bunden af næbbet.

Hanefod i spectra og elastik til ophal.

Tilmeld dig gerne nu, men senest 1.3.2002 på tlf. 75 81 45 81 , L. Schøllhammer hvis du vil have en stage leveret 1.5.2002.

Jeg har hverken hang til "træfpunkt" eller chat på Internettet, til gengæld har jeg hang til at mødes med Luffesejlerne den sidste weekend i maj i Bogense. Det er blevet en tradition at Luffeklubben reserverer plads i teltet torsdag aften så vi kan samle Luffesejlerne. Det var her, vi selv første gang mødte det liv der hører til Luffeklubben, og selv om det ikke er så mange år siden, så har vi allerede været med til at byde mange nye ansigter velkomne i klubben. Det er hyggeligt, det er sjovt og det er lærerigt.

I år havde vi ikke gjort så meget ud af forberedelserne. Det vigtigste var at lære betjeningen af den nyanskaffede kortplotter, og det skete på turen fra Århus til Bogense. Provianten var naturligvis også på plads. Lisbet har tidligere forsøgt at lave varm mad på vejen rundt om Fyn, men vores erfaring kan vist bedst sammenfattes i: Kapsejlads for sig – bøf og rødvin for sig. Nu består provianten af øl, ting der tilberedes med kogende vand og en masse slik.

Jeg husker tydeligt da jeg puttede tilmeldingen til årets Fyn Cup i postkassen, og fulgte brevet på vej med en tanke om, at i år ville vi f… ikke have så meget vind som sidste år. Og det virkede! Nogle vil nok mene at det virkede alt for godt, men jeg tror nu alligevel vi er mange, som hellere vil have for lidt vind, end for meget.

Når vinden er moderat, bliver det, der under andre forhold kunne udvikle sig til dramatiske situationer, blot til hændelser, vi kan more os over. F.eks. da rorsmanden på Safia måtte en tur i baljen lige efter start fordi splitten røg af rorpindsforlængeren, eller da Utopia pludselig "parkerede" med en blafrende spiler fordi en hage på de nye spilerskøder ikke kunne holde.

Selv kom vi fint fra start, med en fredelig placering og fri luft midt på linjen. Spilerstart med vinden fra NE. Vi valgte at holde os ude i søen, og den første times tid var det et godt valg, og stemningen var høj, længere fremme var der imidlertid fordel under land, og inden vi kom under broerne i Lillebælt, var både placering og humørbarometeret i bund. Vi var dog ikke de eneste som havde svært ved at læse vinden i Lillebælt, så ved Fænø genvandt vi en del af det tabte. Der var dog langt op til de forreste, vi kunne ane Suttens karakteristiske agterspejl og andre som også lignede Luffer, og hvis tingene var som de plejer, så måtte det være førergruppen, vi dér havde øje på.

Vinden var stadig i NE, så vi fortsatte for spiler ned forbi Bågø og videre ned mod Sønder Hjørne. Vinden spidsede langsomt, og hvornår skal man så bjærge spileren? Vi diskuterede frem og tilbage, indtil Misty kom op til os fra læ og gik foran – for genua!

Syd om Fyn med vinden svagt imod, så der var brug for nogle små slag. Agterspejlet med den hvide sut på blå baggrund, var i perioder tydeligere, og selv om vi brugte kikkerten flittigt, kunne vi kun få øje på Sutten og Luffine langt fremme. Vi lå i en forfølgergruppe på 5-6 Luffer. Det blev mørkt mens vi nærmede os Svendborgsund, og vi mistede efterhånden overblikket over hvor konkurrenterne befandt sig. Til gengæld fik vi fuld beskæftigelse med at krydse ind gennem sundet i mørke, og selv om kortplotteren gør det hele enkelt, skal man dog stadig holde udkig for at undgå nærkontakt med kostene. Det er i øvrigt meget fornøjeligt at høre panikken ovre på nabobåden, når de opdager en kompasafmærkning cirka 5 meter fremme! De så den i tide, så der skete ikke noget.

Vi kom smertefrit gennem Svendborgsund. Der var for en gangs skyld ikke mere trængsel, end at vi selv kunne bestemme hvor vi ville placere os. Det er første gang vi har oplevet dén luksus. Vinden friskede på vej ud mod Thurø Rev, og den var stadig i det nordøstlige hjørne. Vi valgte at forsætte over mod Langeland for at få lidt bølgelæ, og da vi nærmede os det sted, hvor vi ville vende, skraldede vinden, så da vi vendte, kunne vi holde Kobberdybet op. Det var vist ikke så ringe endda.

Det begyndte at lysne da vi passerede Kobberdybet, og vinden flovede lidt på vejen op til Sprogø. Det er altid spændende at se, hvor konkurrenterne dukker op, når lyset vender tilbage. Der var ingen lige i nærheden, men var de foran eller bagved? Da vi nærmede os Sprogø, kom Prinsesse Tordenskrald inde fra Fynssiden, og gik under broen foran os, umiddelbart efter kom nok et par Luffer. Prinsesse Tordenskrald og vi satsede på medstrømmen midt i Storebælt, mens andre slog ind mod Fyn.

Vinden var efterhånden ret svag, men vi sejlede da stadig. Det gjorde Sutten til gengæld ikke! De lå i et stort vindhul syd for Romsø, og det havde de efter eget udsagn gjort hele morgenen. Det var først da vi var ved at være på højde med dem, at de også fik lidt vind at sejle på, så nu lå vi med Prinsesse Tordenskrald en smule ude i søen, og Sutten midtvejs mellem Fyn og os, og da vi var ud for Romsø, dukkede Luffine frem. De havde lagt ruten inden om Romsø, og de holdt sig til den kystnære rute, hvilket snart skulle vise sig at være et rigtig godt valg. Vinden slog nemlig igennem fra vest, og der var masser af den. Luffine piskede af sted, og Sutten fik sig kæmpet ind til vinden og optog forfølgelsen. Da det endelig blev vores tur, var Luffine en lille prik og Sutten en lidt større prik i det fjerne. Prinsesse Tordenskrald måtte vente endnu længere på vinden.

Da vi nærmede os Æbleø, blev de små prikker større igen. Luffine og Sutten lå i et stort vindhul, og der var ikke ret langt op til dem, da vi selv blev fanget af vindhullet. Der lå vi så, mens Mitaine, Misty og Prinsesse Tordenskrald sluttede sig til selskabet. Det føltes som om der kun var et par hundrede meter op til Luffine og Sutten. Retfærdigheden skete dog fyldest da vinden slog igennem forfra, og de to forreste igen stak af sted. Luffine først, og med Sutten lige i hælene. De søgte ind mod Fyn, og vi blev enige om at vores chance for at vinde, var at søge lykken på den anden fløj. Lykken fandt vi ikke, vi fandt til gengæld en 30 graders vinddrejning – den forkerte vej! Og da de andre 3 fra forfølgergruppen havde valgt at slå ind under Fyn, var de i mål længe før os.

Luffine vandt en velfortjent sejr. De lå som nummer et eller to, det meste af sejladsen, og i de stille perioder var de bedst til at finde vinden igen.

Vi erfarede senere, hvor heldige vi havde været med at komme forbi Sprogø i tide. En halv time efter at vi havde passeret broen, var det som om der blev lukket for gennemsejling. Hele området syd og øst for Fyn, op til Sprogø, havde vindstille i timevis, mens vi kun i perioder manglede vind, og i andre perioder havde fin vind.

På gensyn i 2002

Hans Jørn,

D80, Spinell.

Generalforsamlingen afholdtes som sædvanlig i forbindelse med DM. Denne gang i Egå.

Formanden Morten Galskov bød velkommen og foreslog Einar Larsen (Kefle) som dirigent. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indvarslet iht. vedtægterne og gav ordet til Morten.

Morten konstaterede at der var stigende tilslutning til klubben. Vi får mange nye medlemmer og der er mange, der godt kunne tænke sig at købe en brugt Luffe 37.

Formanden meddelte, at han efter 2 perioder godt kunne tænke sig en pause og ved det efterfølgende valg valgtes Michael Astrup (Utopia) til ny formand.

Den øvrige bestyrelse genvalgtes og Jørn Juhl blev valgt som suppleant.

Kassereren gennemgik regnskabet som efterfølgende blev godkendt af forsamlingen.

Generalforsamlingen foregik i god ro og orden og efterfølgende var der god debat og udveksling af erfaringer.

referent: Leif Schøllhammer.

Bestyrelsen

For at sikre at alle både overholder klassereglerne foretages der vejning ved DS-DM. Hovedreglen er at alle både, som ikke tidligere har været vejet ved DS-DM, skal vejes. Derudover kan der foretages stik-prøver af tidligere vejede både. Udgifter til vejning afholdes af klubben. Bådejere, som udtages til vejning, vil få besked om dette inden stævnet.

Denne vejning er en KLASSEVEJNING og skal derfor udføres efter lidt andre regler end DH-vejning. Båden skal veje min. 3750 kg. Det er 100 kg. mindre end vores DH-vægt, idet båden ved vejning skal være HELT TOM.

Båden skal være HELT TOM, det vil sige i DH vejetrim (jf. Dansk Sejlunions regler for måletrim, som følger efter dette afsnit). Derudover skal den også være tømt for sejl, fortøjninger, fendere, ankre, kahytsbord og hynder. Vandtanken skal være tom og der må højst være 10 liter brændstof i tanken. Der skal være nøje sammenhæng mellem bådens udstyr og aptering ved vejningen og en evt. senere kontrol af båden efter en af sejladserne.

Målekondition ved måling i vandet og ved vejning:

Bestyrelsen.

Egå Sejlklub. 10.-12. august 2001.

DNF: ikke fuldført, DSQ: diskvalificeret, OCS: startfejl, DND: RET: udgået, DNS: ikke startet, DNC: ikke deltaget

Placering ved sæsonens afslutning. Hele listen kan ses på hjemmesiden

Point systemet er som følger :

Sejlersæsonen 2001 blev helt speciel, idet Camilla kom til verden 12. juni.

Forsommerens kapsejladser var med mobiltelefonen på standby, hvis nu den lille pige ville komme før end planlagt. Ellers var alt som vanligt med en uges ferietur i april fra Sønderborg og nordover med besøg bl.a. på Tunø og i Mårup, hvor vi var henholdsvis 3 og 2 overnattende både i havnen. En dejlig og forfriskende oplevelse, men med en knap så mobil højgravid styrmand ombord…- og skipper som fordæksgast.

Camilla kom til verden ved kejsersnit, så mobiliteten var stadig så som så de første 8 uger… dvs. det meste af højsommeren. Til gengæld har Camilla været en sand sejlerpige helt fra starten, knap en uge gammel blev hun præsenteret for Utopia og i en alder af 14 dage var hun med på sin første 2 dages tur, der gik til Gråsten.

Barnevognen var indkøbt med markedets letteste og mest handy aluminiumsstel, som enten var stuvet væk i kistebænk eller nemt kunne stå under bænken agter. Barnevognskassen passede perfekt i stikkøjen, så godt puttet i en dyne – lå hun som blommen i et æg.

Sommerferien havde vi lagt lidt sent, så den kunne kombineres med DM i Egå.

Camilla var 6 uger, da vi drog af sted til Ærøskøbing som første stop. Det var perfekt at kunne ligge langskibs i den gamle havn, så barn og barnevogn let kunne komme i land.

Vanligvis går vores sommerferier mest ud på at sejle, vi plejer at være i havn cirka hver 2. til 3. nat – og nat skal tages bogstaveligt… - så de danske havne har vi nok set, men ret mange hundrede meter, endsige kilometer fra havnen har vi sjældent været… I år var det anderledes. Indtil flere steder lå vi to nætter i en havn, så vi fik set havnebyerne og omgivelserne, travende med barnevognen – eller med det lille myr i bæreselen. Bæresele er for resten en genial opfindelse til babyen på en båd, og ikke mindst i en havn, når man lige skal inspicere området eller blot op og betale havnepenge.

Turen gik nordover til Bogense og videre til Tunø, hvor vi loggede 9,5 knob for spiler – så var det også moderen foreslog, at vi måske godt kunne nedjustere sejlføringen.

Efter nogle gode dage med stort set flot vejr på Tunø, i Ebeltoft, Knebels vig og såvel Marselisborg som Århus Lystbådehavn gik turen til Egå. Her blev mor og datter installeret i campingvogn sammen med hele ferieoppakningen og Luffe DM - og dermed feriens mest "vindige" periode kørte af stablen.

Der var fortsat lidt rigeligt luft på en del af turen sydover via Langør til Kerteminde, men Camilla tog det pænt – og man kan godt amme og skifte en knap 8 uger gammel baby på kryds, hvis far står ved roret og har en selvstyrer til hjælp.