Fyn Cup 2004

Efter at vi sidste efterår udskiftede vores Pd26’er med en Luffe 37 (DEN 16 – Frække Frida) har vi hele vinteren gået og skruet og pudset på det gode skib, så hun kunne blive klar til den nye sæson. Vi var således allerede i vandet 2. april – præcis 203 år efter slaget på Reden, da vi jo skulle have sejlet en helt ny besætning sammen. Heldigvis solgte Torben fra Marbæk sin Luffe i foråret, så vi kunne låne et par af hans gaster for denne sæson. Hele foråret har vi trænet frem mod det store mål – at stille op i Bogense til årets Fyn Cup. Oplevelsen af at sejle i samme løb med 15 – 20 andre Luffer ville vi for alt i verden ikke undvære.

Uheldigvis kom en af de faste gaster til skade med rygge inden vi skulle afsted, så en reserve fra Lynæs Sejlklub blev i hast fundet – i Svendborg, hvor han læser på søfartsskolen. Der ud over havde vi lavet en aftale med yderligere en gast fra Skælskør, så vi kunne mønstre en blandet besætning af erfarne og mindre erfarne på i alt 7 mand.

Onsdag aften

Onsdag aften var det planen, at vi efter den ugentlige aftenmatch ville stikke kursen vestover og sejle mod Bogense. Men på grund af det hårde vejr med vindstød i Isefjorden på op til 18 m/s, besluttede vi at afvente mere roligt vejr næste morgen. Det gjorde nu ikke så meget, da vi fik en hyggelig aften og nat i båden med gennemgang af søkort, mandskabsplaner, taktik og utallige røverhistorier. Allerede 4.30 torsdag morgen stod jeg selv op og gik op i sejlklubben, hvor jeg tjekkede vejeret på DMI. Uhha, stadigvæk omkring 15 – 18 m/s oppe ved Odden fra W – NW. DMI forudsagde dog, at vinden ville lægge sig noget op ad formiddagen, så vi kunne regne med 8 – 12 m/s ned gennem Storebælt. Efter en kort rådslagning, morgenkaffe og lidt brød, blev Frække Frida gjort sejlklar med reb i storen og stormfokken på dækket, så kl. 7.20 stod vi til søs fra Lynæs.

Torsdag formiddag

Efter mere end 4 timers hårdt kryds op til Odden var den først gast blevet havgal og gået til køjs. Ved Snekkeløbet kunne vi konstatere, at det fortsat blæste mere end de lovede 12 m/s, men vi fik da kæmpet os igennem blot for at konstatere, at den smule slæk vi troede vi skulle have i skøderne på vej ned gennem Storebælt fortsat tegnede til en omgang hård bidevind i høj søgang. Rundt om sydspidsen af Samsø gik det så på krydstogt mod Æbelø, stadigvæk i frisk til hård vind, men turen blev momentvis opløftende, da vi på det sidste stykke indhentede en X-99, som vi lige fik klemt os forbi ved rød bøje nord for fyret på Æbelø (Okay, det skal retfærdigvis siges, at de kun var 2 ombord, mens vi var 5, men de havde altså deres normale fok oppe mod vores lille trekantsejl af en stromfok). Således nåede vi faktisk frem til Bogense efter mere en 13 timer på søen, hvoraf 9/10 var foregået på kryds eller bidevind. En træt og mørbanket besætning sendte mange varme tanker til skippers kone, der havde sørget for Chilli Con Carne som blot skulle op i gryden og varmes.

Fredag morgen.

Lars fra Skælskør – den sidste og totalt ukendte gast støder til ved morgenbordet. Frisk fyr, der hurtigt falder ind med den øvrige besætning. DMI lover frisk til hård vind fra W – NW, hvorfor løbsledelsen beslutter at sende feltet østover med Fyn om styrbord– i øvrigt for første gang i løbets historie. En time før starten 12.30 er vi klar og går ud for at fintrimme Frida og lige få de sidste rutiner på plads. Vi får en rimelig god start næsten helt oppe ved luv mærke i tæt kapløb med DEN 108 (Bluffe), DEN 49 (Kefle) samt DEN 54 (Guf). Faktisk er hele feltet næsten samlet da rød bøje ved Æbelø passeres. Kun DEN 192 (Misty) ser ud til at være stukket lidt fra os andre. Rundt om Æbelø er det bare op med posen og afsted mod Fyns Hoved med vinden svingende 10 – 15⁰ omkring tværs / agten for tværs. Vi følger pænt med om end vi ligger i den bagerste del af feltet sammen med DEN 30 (Rith) og DEN 54 (Guf). Der er rigelig luft og gode bølger så i flere omgange er vi oppe og surfe med loggen visende 13 knob + noget. Efter en boming ved Fyns Hoved, forsætter slædeturen ned gennem Storebælt med kurs mod Sprogø, idet passagen af Storebælts Broen skal ske med Sprogø om styrbord. Vejret er rigtigt sejlervejr med flot solskin, hvide toppe på bølgerne og kolde blå Colaer i hånden. Inden passagende af Sprogø lægger vi taktikken for sejladsen ned gennem Langelands Bælt. Under alle omstændigerheder skal vi smide posen efter Sporgø, men skal vi gå ind under land ved Nyborg og derefter sætte kurs ned gennem Langelands Bælt eller tager vi fugleflugtslinien gennem Kobber Dybet? Vi beslutter at satse og vælger den sidste løsning samtidig med, at vi skifter fra fok til genua.

Ikke noget helt dårligt valg, da det faktisk viser sig, at vi kan holde kurs direkte på Kobber Dybet med genuaen oppe. I Langelands Bælt er vi atter med fremme i feltet af Luffer og haler langsomt ind på både DEN 54 samt DEN 130 (Freja) som begge kun har sat fok. DEN 130 ser os komme bagfra og prøver først at sætte skæreposen, men må til sidste opgive at bære den, hvorefter de ligesom DEN 54 tvinges til at skifte til genua. Vi passerer således begge Luffer, hvor der kæmpes hårdt med at skifte sejl, mens mandskabet på Frække Frida sidder oppe til luv med en skål varm Rissotto og en blå Cola og hygger sig gevaldigt. Turens første rigtige store succesoplevelse. En god søstærk kok ombord kan ikke erstattes af nok så mange gode gaster.

Ved Thurø rev vælger vi igen at skifte til fok, da vi vurderer ikke at kunne bære genua på kryds op mod Middelgrund. Turens første taktiske brøler. DEN 54 skifter ligesom vi til fok, men bommer sejlskiftet og falder noget tilbage, mens DEN 130 beholder genuaen oppe og holder fart med os. En klar fordel, da vinden i Svendborg Sund er forholdsvis svag. Kl. 21.05 passeres meldepunktet ved Svendborg Kajakklub, hvorefter skipper går til køjs for at være frisk til nattens tur syd om Fyn. (Den første X-99 DEN 573 (M.J. Eriksson) med Morten Galskov ombord har netop passeret os). Og her er det at en besætning på syv virkelig kommer til sin ret. 3 mand kan gå under dæk og får hvilet, skiftet tøj, få varmen og måske lidt søvn, hvilket senere på natten kommer os til gode.

Fredag nat

23.30 vækkes skipper. Gasterne i cockpittet er ved at være både kolde og trætte, selv Lars fra Skælskør er kørt flad og hænger ud over siden, mens han skiftevis brækker sig og råber efter bådene på bagbord halse, der i mørket kommer for tæt på. På dette tidspunkt melder gasterne, at vi lige har ligget med stævnen helt oppe i cockpittet på DEN 108 (Bluffe), men at de ikke er helt klar over om han p.t. ligger til styrbord eller bagbord. Turen forbi Skarø Rev, Nakkeodde og Svelmø Trille er blevet klaret med søkort, passer, lyset fra vinkelfyr og en håndholdt GPS, da den anden GPS i båden allerede ved Sprogø stod definitivt af. Den kunne tilsyneladende ikke klare, at vi havde omkring 10 liter vand i batterierummet på vores tur til Bogense, så sikringen blev ved med at springe.

Ved Avernakø var vi således nødt til at sejle en smule mere konservativt og bare følge flokken nord om Lyø, da det er begrænset, hvad der er af lysbøjer og pejlefyr at sejle efter. Ude i åbent vand i den sydlige del af Lillebælt bliver de friske gaster hente op og af sted mod NW på krydstogt i 5 timer går den vilde jagt på de andre "spøgelsesskibe", der fra tid til anden lige kan anes i silluet, men ellers kun kan lokaliseres og kursbestemmes på deres lanterner. Det blæser hele natten omkring de 10 m/s.

Lørdag morgen.

Vi nærmere os hurtigt Bågø og er glade for, at det igen er ved at blive lyset. Det bliver en fantastisk flot, men også meget kold morgen. Der ligger en række flak og holme omkring Bågø, som vi meget nødigt vil for tæt på. I selv samme øjeblik vi passerer Bågø Fyr, er solen helt oppe og fyret slukkes. En mærkelig oplevelse efter at have pejlet på fyret i så mange timer. Skipper er meget træt efter 6 timer som Rodeo Cowboy, og overlader igen pinden til Lars fra Skælskør. Nu skal der fandeme sejles stærkt, for vi har netop fået øje på 2 andre Luffer lidt til bagbord. Jeg når dårligt at kravle til køjs, da der atter skal skiftes til genua, idet vinden er begyndt at aftage, hvilket vil betyde at vinden i Lillebælt omkring Fænø er forholdsvis svag med sydgående strøm. Et par timers hvil bliver det dog til, inden jeg atter kaldes på dæk. Et par af gasterne har fået gummiarme af at kværne løs på spillene i de utallige stagvendinger i kampen med de 2 andre Luffer som nu ligger bag os. Foran os ligger DEN 81 (Safia), som ved meldepunktet nord for Fænø er ca. 4 minutter foran os. Vi har igen fordel af at have genua oppe, mens DEN 81 fortsat kun bærer fok. De næste godt 2 timer kæmper han indædt for at holde os bag sig, men langsomt har vi sejlet os op og er kun få bådslængder bagefter.

En af de trætte gaster er på nippet til at give op, men som jeg siger til ham, at nu har vi sejlet næsten 18 timer, for at opleve lige netop sådan en indædt fight mellem 2 både, så han må sgu´ bare tage sig lidt sammen og sove når han kommer i land. En velvalgt pointe, som accepteres uden yderligere indvendiger. Hver gang vi vender på korte ben i strømlæ under land taber vi et par bådlængder til DEN 81 (vi vender ikke længere helt så hurtigt med genuaen), mens vi omvendt henter yderligere et par bådlængder ind på de lidt længere ben, hvor vi netop har fordel af genuaen. Begge både er klar over, at den der først lader sig presse væk fra land og ud i den sydgående strøm, vil tabe slaget. Sådan fortsætter kampen helt op til rundingen ned mod Middelfart og den Gamle Lillebælts Bro. Vi registrerer lynhurtigt, at vi på de knap ¾ sm der er herfra og til den Nye Lillebælts Bro kan bære posen. Gasternes træthed er som morgendug væk på et øjeblik og i løbet af kort tid er posen oppe. DEN 81 opdager tilsyneladende ikke denne mulighed, for først da vi passerer om bagbord reagerer de ved at spile fokken til luv samtidig med, at de går helt ind under land i strømlæ. Han kan dog ikke holde os længere og idet vi passerer den Nye Lillebælte Bro er vi omkring 10 bådslængder foran.

Om det skyldes det tabt slag eller bare træthed og hjemhavnens nærhed skal være usagt, men i hvert fald vælger DEN 81 herefter at sejle hjem til Fredericia fremfor lige at tage den sidste tur med op omkring Bogense. Fra Strib og tilbage til Bogense er det som en søndagstur i parken. Vi kan ikke rigtigt nå op til de foranliggende Luffer og bagude truer ikke rigtig nogen – tror vi. Vi passerer mållinien for spiler kl. 10.29.25 efter knap 22 timers sejlads. DEN 130 har i mellemtiden sneget sig næsten helt op på os og er kun knap 3 minutter efter os i mål.

Lørdag eftermiddag.

I havn får vi den positive oplysning, at vores primære målsætning inden løbet om at slutte midt i feltet er opnået. Det blev til en 8. plads ud af 15 startende Luffer. 3 valgte desværre helt at undlade at starte med udsigten til hårdt vejr både på turen til Bogense og rundt om Fyn. Inklusiv DEN 53 (Momo) fra Frederiksværk, så nu kan vi da for en tid kalde os for Isefjordens næstebedste Luffe på distancesejladserne i 2004. DEN 30 (Rith) fra Holbæk slår os desværre lige akurat med knap et kvarter. En ny beslutning skal træffes. Vejret lover frisk vind fra W - NW, men tiltagende til kuling sidst på aften med vind op til 18 m/s ved 20 – tiden i det nordlige Storebælt. Skal vi afsted eller vendte til søndag, hvor der er udsigt til hård vind fra N hele dagen?

Vi skal afted. En tur på potten, en frisk kop kaffe og en velfortjent bajer, mens de øvrige gaster pakker sammen. Vi er kun 3 mand til at sejle Frække Frida hjem. Så allerede 12.15 står turen igen ud af Bogense og hjemad. Allerede ved Æbelø rammes vi af den første haglbyge. For fokken alene går det afsted med over 9 knob. Turen hjemad bliver kun afbrudt af enkelt byger en rigtig god tur i frisk vind med en del sol mellem skyerne. Det er både fasinerende og flot at betragte, hvordan fronterne og skyerne kommer sejlende ind fra vest, mens de langsomt bygger sig op. Snekkeløbet er vi igennem allerende før 20.00, så med vinden ind agten for tværs forventer vi at være i Lynæs ved 23 – tiden. Med bare 5 sm til Hundsted og indsejlingen til Isefjorden kommer en ny front ind fra N med vindspring på 30⁰ og 18 – 22 s/m. Vi må derfor opgive at holde sejl oppe og sejler den sidste time ind til Hundested alene for motor. Vi beslutter derfor at blive i Hundested, da vi efter mere end 36 timer på søen med næsten ingen søvn ikke orker mere og samtidig er fuldstændig gennemblødt af den voldsomme søgang.

Vi kan altid hente Frida og sejle hende til Lynæs en aften, hvor vejret er mere roligt. Et opkald til fruen fortæller, at vi gerne vil hentes i Hundested, og således endte en meget lang dag og en fantastisk Fyn Cup – både sejlads- (på trods af det til tider hårde vejr) og resultatmæssigt – med at vi endte om ikke i Baronens seng, så dog i en varm og velfortjent seng.

Bo Jensen

DEN 16 – Frække Frida